Hovedmenu  |  A  |  B  |  C  |  D  E  F   H  I  J  K  L  M    O   Q  S  |  T  |  U Æ Ø Å  |

Afløb - Stoppet vask

Hvis afløbet er helt eller delvist stoppet, kan det skyldes almindeligt brug, men det kan også være fordi, der er hældt fedt eller andet ned i vasken. Fedtpropper kan nogle gange opløses ved at hælde en-to kander kogende vand i vasken, og derefter lade det virke i ti minutter.

Brug aldrig afløbsrens, da det kan skabe en prop, ødelægge rør og være til gene for en evt. vvs’er eller kloakmester.

Du kan også bruge en svupper til afhjælpning af propper. Husk at lukke overløbshullet til med en fugtig klud, ellers udlignes trykket, og effekten udebliver.

Vaskene kan også være tilstoppede, hvis gulvafløbet er tilstoppet (se nedenfor).

Hvis både køkkenvasken og vasken på toilettet er tilstoppet, så er det oftest afløbet i teknik-skabet, der skal renses.

I nyhedsbrevet BeboerNyt – februar 2019, var der en artikel, der handlede om, hvordan især opvasketabs er med til at stoppe kloakken, og hvilke betydninger de har. Nyhedsbrevene kan findes her på hjemmesiden AAB.dk, og artiklen indeholder også andre gode tips til, hvordan du undgår at stoppe kloakken. 

Hvis de ovenstående forslag ikke løser problemet, skal du kontakte bestyrelsen eller ejendomsfunktionæren.

Hvis alle afløb i huset er stoppet – både vask- og gulvafløb, eller vandet stiger med fare for vandskade – skal der ringes på akutnummeret til hvis det er uden for normal arbejdstid – klik her. Ellers skal du kontakte det lokale afdelingskontor telefonisk eller ved personligt fremmøde hvis dette er muligt.